Erfaringer med Logitech Harmony 300i

Besvar
hleidecker
Indlæg: 109
Tilmeldt: 19 sep 2008, 10:50
Geografisk sted: Roskilde, Denmark
Kontakt:

Erfaringer med Logitech Harmony 300i

Indlæg af hleidecker »

Hej,

Jeg har købt en Logitech Harmony 300i fjernbetjening til 199,-

Et køb, som jeg, stort set, er rigtig godt tilfreds med. Jeg kunne også have købt en af de lidt større modeller, og sikkert have sparet en del besvær, men jeg frygtede lidt, at LCD display osv. vil skræmme resten af familien.

For at starte med slutningen, så er det lykkedes mig at vride armen om på ryggen af denne fjernbetjening, så den gør, det den skal. Det var dog forholdsvis problematisk, da den er en sand mester i 'kung-fu'!

Opskriften er ganske kort. Installer 'Microsoft XBox 360' profiler på alle fire enheder, brug TV som den primære enhed, lær IR koderne manuelt og begynd endelig ikke at slette nogen enheder efter de er oprettede.

IR profil = Panasonic TH-42PZ80, Microsoft XBox 360 ... (Eksempler)
Enhed = TV, DVD, VCR/Aux og Cable/Sat (Knapper på fjernbetjeningen)

Hvorfor?
- Konfigurationssoftwaren kan finde på at flytte en konfigureret IR profile fra én enhed (knap) til en anden f.eks. fra 'TV' til 'DVD', når man sletter en enhed.
- Med 'Microsoft XBOX 360' IR profilen, sendes IR signalet, som det er lært. For andre IR profiler (f.eks. Microsoft Media Center) bliver signalt gentaget.
- På 'TV' enheden kan man konfigurere 'Watch TV' knappen, ved at programmere 'Power' knappen for en anden enhed til den ønskede IR kode og derefter vælge (kun) den enhed i 'Watch TV' konfigurationen.
- På 'TV' enheden kan man konfigurere 'TV Input' knappen - det kan man f.eks. ikke på 'DVD' enheden (i det mindste ikke, hvis der er tilknyttet en 'Microsoft XBox 360' profile)
- Man kan ikke selv bestemme, hvilke IR profiler, der tilknyttes hvilke enheder (knapper). Dette er noget konfigurationssoftwaren gør automatisk, men ved at tilføje/slette enheder kan det lade sig gøre.

Og endelig ... myharmony.com og den tilhørende software er hamrende ustabil og har i flere tilfælde slettet dele af min konfiguration.

Er det et krav, at fjernbetjeningen skal være uden LCD, så er Logitech Harmony 300i et rigtig godt bud .. hvis du har mod på at lægge arm med den. Skræmmer LCD'en ikke, så er prisforskellen til en af de lidt mere avancerede fjernbetjening så lille, at de må betragtes som et bedre køb.

Jeg er klar over, at dele af ovenstående kun giver mening, hvis man allerede har en Logitech Harmony 300i fjernbetjening ... men så skal I ikke ud på nettet og lede :-)

/Henrik

hleidecker
Indlæg: 109
Tilmeldt: 19 sep 2008, 10:50
Geografisk sted: Roskilde, Denmark
Kontakt:

Re: Erfaringer med Logitech Harmony 300i

Indlæg af hleidecker »

... og så gik den over til judo ... og der kan jeg ikke være med. Den er nu leveret tilbage :-(
/Henrik

Besvar